Stålfælge 16 eller Alu?

Skal du vælge stålfælge 16 eller alu til din bil, og hvorfor skal du vælge stålfælge, nu alufælge bare ser sejere ud?

En stålfælge 16” kan være fordelagtigt, fordi nogen påstår at der kommer mere skidt ind til dine bremser om vinteren, hvis du bruger alufælge på din bil. Dette skyldes at hvis du kører i lang tid uden stop, hvilket vil sige når du bremser ned, så kan bremserne begynde at opføre sig underligt ved første opbremsning og sådan et problem burde du ikke opleve ved brug af f.eks. en 16 tommer stålfælgen hvis 16″ er din dæk størrelse.

Derudover kan din bil også virke lidt dårligere afbalanceret hvis der ligger meget sne, som der heldigvis ikke ser ud til i år, fordi der sætter sig noget i kanterne af egerne.

Der en kæmpe fordel ved at køre med stålfælge i forhold til alufælge, og det er at vinteren bare gør dem rigtig grimme. Man kan så argumenterer for om stålfælge bare er grimmere i forhold til alufælge, og svaret er jo et klart ja.

Med vores danske vejr som er vinter og sommer, sådan var det jo engang:), så er det logiske at vælge stålfælge til vinterdæk og smide dine alufælge på dine sommerdæk, så intet nyt under solen angående dette, men hvis vi lige vender tilbage til vores vejr så kan man jo argumentere for hvor meget salt og skidt der rent faktisk er på vejene i forhold til resten af året?

Men for at gøre det nemmere for hvad du skal vælge, så burde du læse denne artikel om køb af fælge fra FDM:

Fælge skal være godkendt af fx TÜV eller en anden europæisk godkendelsesinstans. En TÜV-godkendelse er ikke blot en garanti for, at de pågældende fælge passer til bilen, men også at fælgen er testet på styrke og levetid. Blandt andet afprøver man dens styrke ved start/stop belastninger, og her er kravet, at fælgen skal kunne klare belastninger, der svarer til omkring 300.000 kilometers kørsel.

Fælgen testes også med henblik på slag fasthed, og her er kravet, at dækket skal holde et tilstrækkeligt lufttryk i et minut efter en slag, der svarer til en kraftig påkørsel af eksempelvis en kantsten. Modstand over for hårde belastninger ved kurvekørsel, banekørsel og vibrationstester er også afgørende for en fælgs godkendelse. Garantier i forbindelse med køb af fælge bør omfatte såvel holdbarhed, overflade og supplering.

Efterhånden er det blevet almindeligt at yde 24 måneders garanti på fælgen samt 24 måneders garanti mod fejl i overfladen. Spørg evt. efter suppleringsgaranti. Det er ikke noget alle tilbyder, men det kan være en god ting at få med i købet, da man så har mulighed for at få en tilsvarende fælg, hvis en af de gamle bliver skadet. Alternativt 4 ny fælge hvis den gamle fælg er udgået af produktion.

Vælg en seriøs forhandler af fælge

Der findes desværre ingen krav til mærkning af fælge. Sørg for at forhandleren kan dokumentere de tekniske specifikationer på fælgen f.eks om fælgen er godkendt til den vægtbelastning, der svare til det maksimale akseltryk på bilen. Dokumentationen kan du også få brug for i forbindelse med at bilen skal til syn.

Vælger du en letmetalfælge kan de i princippet benyttes hele året rundt, men da man bør køre med vinterdæk om vinteren, kan du med fordel vælge at have sommerdæk på letmetalfælge og vinterdæk på stålfælge. Letmetalfælge bør renses og afvaskes jævnligt, da især bremsestøv ved forhjulene med tiden kan gro fast og danne skjolder i overfladen. Benyt lunkent vand og opvaskemiddel til dette job, og undlad at bruge opløsningsmidler.

Når fælgene monteres på bilen efter vinteren, kan det være fornuftigt at få dæk og fælg afbalanceret, inden de monteres. Derved sikrer du, at kørselskomforten hele tiden er bedst mulig.

Lette fælge ændrer intet

Det er kun sjældent forbundet med direkte vægtbesparelser at skifte fra en stålfælg til en letmetalfælg. For eksempel vejer en 15 tommer stålfælg til en Mercedes 9,1 kg, men en letmetalfælg af samme størrelse vejer 8,8 kg. 300 gram er i dette tilfælde forskellen, men ofte kan vægtforskellen gå den anden vej. Kun ekstreme fælge i materialet magnesium har store vægtfordele, men koster til gengæld mere end de fleste er villige til at ofre på denne sag.

Syn og fælge

Bilen skal ikke synes, når der monteres nye fælge, hvis den opfylder en række krav:

  • Hjulet må ikke gå ud over skærmkanten. Der skal desuden være tilstrækkelig frigang mellem hjul og karrosseri.
  • Sporvidden skal være uændret i forhold til det eller de mål, der fremgår af typegodkendelsen eller den originale fabriksudførelse. Der tillades dog en forøgelse af sporvidden på 20 mm i forhold til den mindste tilladte sporvidde ifølge typegodkendelsen. Spacers må ikke benyttes, medmindre de hører til de pågældende fælge og bærer eksempelvis en TÜV-godkendelse sammen med fælgene.
  • Dækomkredsen skal svare til den, der gælder for de typegodkendte dæk, dog med en tolerance på +/- 5 pct. I praksis kan man altså montere andre dimensioner af dæk og fælge, blot man ikke ændrer mere end 5 pct. på dækomkredsen. Spørg din forhandler om de konkrete mål. Fælg størrelsen må ændres, hvis ovenstående punkter overholdes. Dækbredden må også ændres. Man skal blot sikre, at dækstørrelsen passer til fælgen, og at forholdet mellem dækbredden foran og bagtil bevares uændret.

Tekniske begreber om fælge

Dæk og fælge har en lang række tekniske begreber, som kun de færreste kender. Her er en kort forklaring:

  • Indpresningsdybde er afstanden mellem fælgens centerlinie og fælgens anlægsflade mod navet. På biler der er type godkendt efter 15. marts 1990 er indpresningsdybden på standardfælgene angivet på typegodkendelsen. Er den mindste indpresningsdybde angivet til eksempelvis 35 mm, tillades det at montere fælge med indpresningsdybder ned til 25 mm. Indpresningsdybden er ofte stemplet ind i fælgen med mærket “Et” eller “e”.
  • Sporvidde er afstanden mellem centerlinien ved højre og venstre hjul.

Bolt-cirkeldiameter er det mål, der angiver diameteren på den cirkel, der løbet gennem centrum af hullerne. Vælg i øvrigt altid fælge, som centreres både af hjulboltene og navhullet evt. med centreringsring. Det sikrer den bedst mulige afbalancering.

Reply