Transportér børnene sikkert med en selepude

Når det gælder sikkerheden under transport i bilen, er det alfa og omega at være godt spændt fast. Naturligvis skal alle passagerer være spændt fast, men er dit barn under 135 cm gælder særlige regler. Afhængigt af barnets højde og alder findes forskellige lovmæssige krav og råd til en sikker placering og fastspænding i bilen. Det er føreren, der har ansvaret for at sikre, at børn, der er under 15 år, har sikkerhedssele på. Ellers koster det både en bøde og et klip i kørekortet. I dette blogindlæg kan du læse, hvordan du vælger den rette selepude, så I kommer behageligt og sikkert frem.

Skal du bruge selepude eller autostol?

Som nævnt afhænger fastspændingen til bilsædet af, hvor gammelt barnet er og barnets højde. Har du en baby med som passager, skal babyen sidde i en autostol, der vender bagud. Når stolen vender bagud, er babyen mest muligt sikret mod skader i hovedet, på halsen og ryggen. Autostolen må kun placeres på forsædet, hvis der ikke er airbag. Når barnet er omkring 3-4 år, kan barnet i stedet for at sidde i en autostol sidde på bag- eller forsædet. Ud over barnets alder har højden også en betydning for, hvornår barnet er ’klar’ til at komme ud af autostolen. Er barnet under 135 cm, kan en selepude bruges i stedet, da det er væsentligt, at sikkerhedsselen ikke skærer tæt på halsen. Det anbefales, at du vælger en selepude med både side- og rygstøtte. Rygstøtten sikrer, at selen placeres i den rette højde i forhold til barnets hals. Samtidig vil både hals og nakke blive støttet. Er du i tvivl om, hvordan og hvor du skal finde den rette selepude, kan du læse en stor test af selepuder her. Først når dit barn måler over 135 cm, er det lovligt at anvende bilens sikkerhedsseler uden en selepude. Endvidere skal du være opmærksom på, hvis dit barn endnu ikke måler over 135 cm, er det mest sikkert at sidde på bagsædet, hvis der er airbag ved forsædet.

Vælg den rigtige autostol til dit barn

Der findes et hav af mærker, der producerer forskellige modeller af autostole. Nogle er beregnet til helt små babyer, mens andre har til formål at højne sikkerheden for mindre børn. Alt efter barnets alder er det selvsagt forskellige krav og behov. Tænk først og fremmest på barnets alder, vægt og højde, når du skal vælge en autostol. Derudover skal du overveje, om autostolen skal kunne flyttes fra bil til bil. Det er vigtigt, at autostolen og bilen passer sammen for at opnå den mest sikre montering. Mange biler har det såkaldte isofix, og derfor anbefales det, at du investerer i en stol med isofix-montering, hvis det er en mulighed. Isofix betyder, at der er faste u-bøjler placeret skjult mellem bilens ryglæn og sæde. Du kan således klikke autostolens beslag fast på bilsædets u-bøjler. Isofix er den klart mest sikre måde at montere autostole på, da fejlmontering næsten er umuligt. Derfor er isofix-stole også væsentligt mere sikre at transportere børn med sammenlignet med autostole, der skal selemonteres. Selvom tests viser, at isofix-stole er mere sikre, skal du uanset variant tjekke, at autostolen er godkendt. Autostole skal nemlig efterleve en lang række krav – og du vil aldrig gå på kompromis med dit barns sikkerhed.

Reply